De fleste af os trækker vejret op i brystet uden at tænke over det, men det er langt fra den mest effektive måde at trække vejret på. Hvad sker der egentlig i kroppen, hvis vejrtrækningen aldrig når helt ned i maven?
Forskellen på bugvejrtrækning og brystvejrtrækning
Ved dyb bugvejrtrækning bevæger mellemgulvet sig ned og udad, hvilket giver lungerne fuld plads til at udvide sig og trække mere luft ind. Ved overfladisk brystvejrtrækning bruges primært de øvre brystmuskler, hvilket giver en mindre effektiv og mere anstrengende vejrtrækning.
Air Deluxe Isbad
Polax Air Deluxe er et oppusteligt isbad med termolåg og kraftig isolering — vores testvinder til hjemmet. Nem opsætning og god plads. Hos Polax.dk.
Konsekvenser af aldrig at trække vejret helt ned
- Mere anspændte muskler – overfladisk vejrtrækning kræver, at nakke- og skuldermuskler kompenserer, hvilket over tid kan give spændingshovedpine og stive skuldre.
- Højere stressniveau – hurtig, overfladisk vejrtrækning er tæt koblet til det sympatiske nervesystem, som holder kroppen i en let aktiveret alarmberedskab.
- Dårligere iltoptagelse – uden fuld udnyttelse af lungernes kapacitet optager kroppen mindre ilt per åndedrag, hvilket kan bidrage til træthed.
- Forringet søvnkvalitet – mange, der trækker vejret overfladisk om dagen, gør det også om natten, hvilket kan påvirke søvnens dybde.
Sådan træner du dig selv til dyb vejrtrækning
Læg en hånd på maven og en på brystet, og øv dig i at få mavehånden til at bevæge sig mere end brysthånden, når du trækker vejret ind. Det kan føles unaturligt i starten, men med daglig øvelse bliver dyb bugvejrtrækning gradvist mere automatisk.
Sammenhængen med kuldetræning
God bugvejrtrækning er en stor fordel, når du udsætter kroppen for kulde, fordi den hjælper dig med at bevare roen, når kuldechokket i et isbad ellers vil trigge en hurtig, overfladisk vejrtrækning. Læs også vores øvelser til at træne mellemgulvet, eller prøv at kombinere det med et oppusteligt isbad.
